Hvorfor vil jeg altid være...

...en lønslave, som udelukkende bliver hængende arbejdstiden ud, fordi jeg fornemmer chefens ånde i nakken?

Hvorfor synes jeg aldrig, at job eller studium er mere spændende end en dag på sofaen?

Hvorfor vækker sangen fra de varme lande, om at arbejdet bærer lønnen i sig selv, absolut ikke genklang i mine ører?

Og hvorfor findes der ikke et politisk parti, som har "Efterløn til 25-årige" som mærkesag...?