Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

22.10.06

En kort ferie

Jep, det blev en kort ferie. For nu er jeg her igen. Det bliver dog ikke på denne blog, at jeg vil husere med mine (dum)smarte kommentarer. Jeg har oprettet en ny blog som et slags eksperiment;o)

Så hvis du kan leve med god gammeldags meningscensur, så er du velkommen til at læse med der;o)

12.10.06

Adios

Disse var ordene. Nu går min blog på en lang - formentlig permanent - ferie:o) Farvel og tak for nu!

8.10.06

Valg på mandag, tak!

skal der trykkes på valgknappen, Anders!;o)

29.9.06

Net-afhængighed

Det er rigtig dejligt at være tilbage i København! Absolut eneste minus er, at mit trådløse net er i udu, så lige for øjeblikket er jeg netløs. Så lige nu oplever jeg virkelig, hvor net-afhængig jeg er blevet. For eksempel kan jeg ikke tjekke min bankkonto, og jobsøgningsmæssigt er det heller ikke særlig smart. Og som den nyhedsjunkie jeg er, har jeg også svært ved ikke at have mulighed for at kunne tjekke politiken.dk 10 gange dagligt:o) Så jeg håber, at nettet snart kommer i orden. Men bortset fra det...så er det rigtig fedt at være tilbage i hovedstaden!

Og hvor er det dog fedt at slippe for at bo i Århus, hvor definitionen af en døgnkiosk var, at den havde åbent helt til kl. 21.30... ;o)

26.9.06

Wonderful Copenhagen


Så er jeg simpelthen flyttet til hovedstaden:o)

23.9.06

Jeg bliver rørt til tårer...

...når jeg læser en artikel som denne. Hvor er det dog dejligt, at de gennem årene er blevet helt nære hjerteveninder. Så er vort land jo i sandhed i trygge hænder.

21.9.06

Anti-læsehesten

I dag blev jeg endelig færdig med at læse en bog, som jeg begyndte på i maj. Godt nok har det været on og off med læsningen, og på et tidspunkt begyndte jeg helt forfra på bogen, men alligevel er det lidt vildt, at det har taget mig fire måneder at komme igennem den. Især fordi det faktisk er en rigtig god bog.

Men desværre må jeg jo bare konstatere, at jeg i den grad har mistet min barndoms læselyst. Dengang var jeg ikke til at stoppe, og jeg slugte "Mesterdetektiven Blomkvist", "Brødrene Løvehjerte", "Heidi-bøgerne" og alt andet, jeg kunne rive ned fra bibliotekshylderne. Og så lagde jeg mig på sengen og lukkede resten af verden ude, mens jeg levede mig ind i bogens univers. Det savner jeg at kunne!

Måske er det, fordi jeg er blevet for rastløs og ikke kan samle mine tanker længe nok. Eller måske kan jeg bare ikke finde den slags bøger, som virkelig kan fange mig også som voksen. Jeg kan kun huske én gang i mit såkaldte voksenliv, hvor jeg var så grebet af en bog, at jeg glemte alt andet omkring mig. Ærgerligt at det ikke sker oftere.