Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

29.6.06

Ændring af planer

I dag var jeg til dimission og fik mit eksamensbevis. I den forbindelse kom jeg til at tænke på en stil, som jeg skrev i 3.g. Vi skulle skrive vores egen nekrolog. Det var faktisk rigtig spændende at prøve at gætte, hvordan ens liv ville forme sig.

Hovedtrækkene i min nekrolog var, at jeg blev gift med min gamle skoleven, fik 3 børn og boede i Odense. Der arbejdede jeg så som journalist på Fyens Stiftstidende og kom derudover fast i det lokale LM-missionshus. Og så var jeg FC København-fan hele mit liv:o)

Tja...allerede nu 7 år efter kan jeg konstatere, at meget har ændret sig både i min nuværende situation og i mine fremtidsplaner. Jeg skal så afgjort aldrig skære bryllupskage sammen med min gamle skoleven, og jeg har heller ingen ambitioner om at ende på Fyn. Jeg bliver nok heller aldrig ansat på en avis. Og allerede nu er det en del år siden, at jeg skiftede LM ud med andre kirkelige græsgange. Men to ting gættede jeg dog rigtigt - FC København og journalistikken:o)

Pudsigt at tænke på hvor hurtigt man kan ændre sine drømme og planer. Og det ville blive en totalt anden nekrolog, hvis jeg skulle skrive en tilsvarende i dag. Og ikke kun mht. job og kærlighed, men også mht. tanker, holdninger og prioriteringer. Det er vildt, som man forandrer sig. Gad vide, om der sker lige så store forandringer de kommende 7 år...

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Ja, det er vildt som livet kan tage total uforudsete drejninger. Jeg tror ikke jeg i min vildeste fantasi havde gættet at jeg ville ende op hvor jeg er nu. Med de ting jeg har lavet, de ting jeg laver og de holdninger og tanker jeg har. Men er det ikke også noget af det fede ved livet? At lige som vi tror vi har regnet det hele ud, så tager det uforudsete drejninger, både på godt og ondt. :)

29/6/06 08:44  
Blogger Merete said...

Jo, det er noget af det fede ved livet. Det ville være temmelig kedeligt, hvis man ved fødslen fik udleveret en detaljeret rutebeskrivelse over ens liv:o) (Omend der dog er en hel del ting, som jeg godt kunne tænke mig at vide på forhånd...tænk alle de bekymringer man kunne spare sig så!) :o)

29/6/06 17:58  
Blogger Maltesen said...

Meget kan nå at ændre sig over de næste 7 år. Hvem siger, at du holder med fck til den tid ;-)

4/7/06 17:05  

Send en kommentar

<< Home