Frokostsnak

Vi har lige haft frokostpause her på mit arbejde. Det indebærer, at 5-6 kvinder spiser madpakker og snakker. Emnerne er ferieoplevelser, boligreparationer, børn, dumme chefer og prisstigninger på boligmarkedet. Og det kan jo altsammen være meget fint at snakke om. Men ofte sidder jeg bare og tænker på, hvor håbløst tomt det er.

For tænk på alt det, som vi kunne snakke om! Om meningen med livet. Om hvad der sker efter døden. Om hvad de tror og ikke tror på. Jeg burde fortælle dem, at de går glip af livet ved kun at leve for familie, ferie og ejerlejligheder.

Jeg burde spørge dem, om ikke de nogle gange føler en tomhed indeni. Og jeg burde fortælle dem, at den eksistentielle tomhed først forsvinder den dag, de lærer Gud at kende. Sådan rigtigt.

Men hvad gør jeg...? Jeg spiser min makrelmad og mumler med om ferieoplevelser og køkkener. Og samtidig tikker tiden af sted......