Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

10.8.05

Nyheder

Nogle nyheder går ind ad det ene øre og suser uhindret ud ad det andet.

Andre nyheder sætter sig fast, og tre år senere vil man stadig være i stand til at huske, at Anders Fogh ydmygede Per Stig for åben skærm, og at Pizza-Aage ikke ville servere for tyskere og franskmænd.

Og så er der den slags nyheder, som går direkte ind i éns følelser. Tsunamien i december. Børnene i Beslan. Terror.

Og så er der en fjerde kategori. De nyheder, som ikke bliver omtalt i medierne, men som handler om folk, man kender. Folk, man holder af. Dårlige nyheder. Den slags nyheder gør ondt, især hvis det er noget, man ikke kan gøre noget ved. Så føler man sig bare fuldstændig magtesløs...