Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

8.12.05

Velfærd - for de rige...

"Velfærdskommissionens skattereform vil forgylde den rigeste del af befolkningen, mens de lavere indkomstgrupper må kigge langt efter ekstra mønt til de daglige fornødenheder. Ifølge forslaget skal skatten på arbejde sættes ned, mens skatten på alle former for mursten skal sættes i vejret.

Men det er ikke alle indtægtsgrupper, som får lige stor glæde af personskattelettelserne. Således kan de højestlønnede se frem til, at deres disponible indkomst efter skat stiger med ikke mindre end 8 pct., mens de laveste indkomstgrupper kun kan se frem til fremgang i rådighedsbeløbet på lidt over en enkelt procent, viser kommissionens egne beregninger."

Sakset fra Politiken.dk. Imponerende. Flot at vi i den grad er ved at blive et land, som hjælper dem, som ikke har brug for hjælp.

Men det er jo også bare mig, der er et socialistisk fjols. For selvfølgelig har familierne på Strandvejen behov for at få ekstra penge, så de kan skifte bil hvert halve år i stedet for - som nu - kun én gang om året. Selvfølgelig. Nu må jeg også tage mig sammen og glemme mine sindsforvirrede idealer, om at man skal hjælpe de svageste. Pjat med mig! Topskatten skal væk. Og det med det samme.