Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

19.12.05

Fatsvage århusianere

Det er da lige godt utroligt! Postvæsenet i Århus fatter simpelthen ikke hverken at levere eller omadressere min post.

Siden jeg flyttede hertil i august, ved jeg om flere breve, som aldrig er nået frem til mig. Nogle af dem har modtagerne fået tilbage med "Modtageren ubekendt på adressen"... Andre er simpelthen bare forsvundet for bestandigt.

Og nu her har jeg så lige lavet midlertidig adresseændring i halvanden måned, men det har de heller ikke forstået. Min ferieadresse kommer der ingen post hos, men til gengæld ligger mine breve her i Århus... Det kan da vel for katten ikke være så svært at sende min post det rigtige sted hen??

Men måske er forklaringen bare den, at postvæsenet også undrer sig over, hvad i alverden jeg laver her i byen.....