Tidsnarkoman

Det er utroligt, så afhængig jeg er af mit ur. Jeg havde godt en anelse om det, men i år er jeg i hvert fald for alvor blevet klar over det. Jeg har nemlig fulgt tre armbåndsure til de evige jagtmarker i år. På de to første ure knækkede urremmen, mens det seneste ikke overlevede en meget våd vandkamp med min nevø;o) Så nu er jeg urløs igen, hvilket jeg på ingen måde kan finde ud af.

Og ja, spejdere og andre friluftsfætre vil sikkert sige, at det er usundt at være så bundet af tiden, men faktum er, at det er bøvlet ikke at have et ur. Og problematisk når man skal nå noget. Så jeg må endnu en gang futte en tur i byen og finde et ur, som forhåbentlig holder lidt længere end dets forgængere på posten.