Undvigemanøvrer

Gennem mange års skolegang har jeg indøvet en nyttig manøvre. Den går ud på konstant at følge læreren med øjnene og se opmærksom og lyttende ud, mens mine tanker befinder sig et helt, helt andet sted. Især i løbet af min gymnasietid blev jeg nærmest ekspert i manøvren. Så snart det ikke interesserer mig, lukker jeg tankerne helt væk men ser alligevel interesseret ud og nikker og griner på de rigtige steder. Og det virker. Læreren er glad, og jeg er glad.

Men lige i disse dage er mine evner inden for den disciplin faktisk en ulempe. Lige nu har jeg fire timers køreteoriundervisning hver dag, og hvor tager jeg dog ofte mig selv i at bruge manøvren. Og det er altså ikke voldsomt smart, når man en halv time senere får tjekket sin viden i en evaluerende teoriprøve... Så lige nu øver jeg mig på at komme tilbage i 1.klasses-mode, hvor al ny viden er interessant viden;o)