Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

15.8.05

Så letter flyet!

Jaaaaaa!!! Om 7 timer letter et fly med mig om bord med kurs mod USA! Og foran mig venter 2 ugers ferie, som bliver krydret med min storebrors bryllup med sin amerikanske forlovede:o)

Og jeg glæder mig som et lille barn til at komme til USA, til bryllup og til at opleve en masse spændende ting, bl.a. besøge SeaWorld og DisneyWorld! :o)

10.8.05

Nyheder

Nogle nyheder går ind ad det ene øre og suser uhindret ud ad det andet.

Andre nyheder sætter sig fast, og tre år senere vil man stadig være i stand til at huske, at Anders Fogh ydmygede Per Stig for åben skærm, og at Pizza-Aage ikke ville servere for tyskere og franskmænd.

Og så er der den slags nyheder, som går direkte ind i éns følelser. Tsunamien i december. Børnene i Beslan. Terror.

Og så er der en fjerde kategori. De nyheder, som ikke bliver omtalt i medierne, men som handler om folk, man kender. Folk, man holder af. Dårlige nyheder. Den slags nyheder gør ondt, især hvis det er noget, man ikke kan gøre noget ved. Så føler man sig bare fuldstændig magtesløs...

3.8.05

Smilets By...

I søndags brugte jeg hele dagen på at flytte alt mit tingel-tangel fra København til Århus. Da jeg kørte fra København, var det sol og sommer, men da jeg ankom til Århus, pissede regnen ned... Meget sigende egentlig. For det var måske sandt at sige heller ikke genkendelsens glæde, der boblede op i mig, da jeg passerede Århus-byskiltet...

Nå, men jeg satser på, at jeg får kæmpet mig gennem et år som ufrivillig århusianer. Og så glæder jeg mig over, at jeg endnu har en måneds ferie, som bl.a. skal nydes i USA!:o)