Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

31.1.06

Tegninger

Muhammed-tegning-sagen hænger mig langt ud af halsen. Både fordi den har stået på så længe, og fordi den efter min allerbedste overbevisning er en flodbølge i et glas vand. Men sagen bliver jo desværre bare ved med at rulle sig ud. Boykot, chikane, tabte danske arbejdspladser... Det er en vaskeægte møg-sag.

Og for en gangs skyld har jeg faktisk intet bud på, hvordan den sag skal løses politisk. Jeg plejer ellers nok at have et arsenal af (dum)smarte politiske holdninger, som jeg kan øse ud over enhver begivenhed. Men i den her sag...der aner jeg virkelig ikke, hvad der kan gøres. Ud over at der da vist er nødt til at blive gjort et eller andet...(...)

Så jeg håber meget på, at vores allesammens landsfader Anders F. for første gang nogensinde træder i karakter og viser vejen frem...

27.1.06

A, B, C...

Min 6-årige nevø, Christian, går i børnehaveklasse, og de er ved at lære alfabetet. Han har lige været syg i to uger, og nu skal han tilbage i skole igen, og da jeg snakkede i telefon med ham, var han meget benovet over, hvor meget de andre har lært, mens han har været væk:

"De er allerede nået til B!!" udbrød han - tydeligt imponeret. Men han mente nu nok, at han skulle få det lært alligevel, for, som han forklarede mig:
"Et B er sådan et, hvor man laver en streg, og så laver man en bue foroven på stregen, og så går man ned på stregen igen og laver en bue mere..." Og det har han jo ret i:o)

Jeg selv skal også snart i skole igen, men så står den på "Introduktion til organisationsteori"...suk...hvem der dog bare gik i børnehaveklasse og var ved at lære at skrive B'er!;o)

22.1.06

Minus 20 grader



Lige nu sidder jeg med et tæppe om benene og småfryser, men vores kulde er jo nærmest en varm sommerdag i forhold til kulden i Kiev, hvor bror Torben befinder sig... Minus 20 grader...brrrrr.....

20.1.06

Det drejer sig ikke om mig

Jeg er ved at læse en bog med ovennævnte titel: "Det drejer sig ikke om mig". Og det er rigtig godt for mig lige at få sat det på plads igen:

Gud er ikke ansat til at behage mig. Jeg er derimod ansat til at ære ham.

15.1.06

Hvem sagde næstekærlighed?

Det er virkelig trist, når folk roder sig ud i noget og kommer væk fra kristendommen. Virkelig, virkelig trist.

Men det er næsten endnu værre, når deres kristne venner derefter bevidst dropper dem, fordi de ikke lige ved, hvordan de skal håndtere det... Det holder simpelthen ikke. Det er vores pligt at håndtere det. Det er vores pligt at prøve på at holde kontakten. Måske er vi personens (eneste) mulighed for at komme tilbage til troen.

Og burde der ikke også være en eller anden sammenhæng mellem kristendom og næstekærlighed...?

14.1.06

En grisespisende nation

Den nyligt veloverståede jul var min amerikanske svigerindes første jul i Danmark. Der var mange ting, hun skulle vænne sig til - men vel nok især maden. Og hun var især chokeret over, hvor utroligt meget gris vi spiser... Og jeg blev ærligt talt også selv lettere overrasket over alle de gange, hvor jeg måtte bryde sammen og svare bekræftende..."ja, det her kommer også fra en gris"... Jeg havde faktisk aldrig tænkt over, hvor meget gris man egentlig spiser i løbet af sådan en juleferie;o)

Vi nævner i flæng: Flæskesteg, bacon, skinke, blodpølse, sylte, koteletter, pølser, leverpostej, hamburgerryg, frikadeller... Alt sammen helt normal dansk (jule)mad. Let's face it - vi er i sandhed en grisespisende nation!

Men der er vist også noget med, at der er mere end dobbelt så mange grise som mennesker i Danmark. Så vi må jo spise dem for at undgå, at de tager magten...;o)

10.1.06

Miraklernes tid...

Hvor ville det være fedt, hvis man langt oftere hørte om de mirakler og bønnesvar, som folk oplever i hverdagen!
Jeg har f.eks. lige for nylig hørt om to helbredelser og et stort økonomisk bønnesvar. Det er jo fantastisk at høre den slags, men desværre er der alt for længe imellem, at jeg gør det. Og jeg tror egentlig ikke, det er, fordi det sker så sjældent.

Grunden er nok nærmere, at vi ikke husker at fortælle det til andre. Hvilket er en fejl. For når man selv nogle gange tvivler og spekulerer over, om Gud er taget på en årelang ferie på Bahamas, så er det jo intet mindre end fantastisk at høre, at nej - det er han faktisk ikke!

Måske skulle man lave en mirakel-og-bønnesvars-database på nettet... Og så dog; det bliver nok lige halleluja-popsmart nok;o) Men opfordringen er i hvert fald hermed givet videre: Del din glæde med andre!:o)

9.1.06

Jura-Merete...

Jeg troede, jeg havde læst min sidste lov. Men nej. Nu sidder jeg minsandten igen med hovedet begravet i Aktieavancebeskatningslove og politiske betænkninger. Og inden længe vælger jeg sikkert retsinfo.dk som startside på min computer...

Forklaringen på min pludseligt (gen)opståede juridiske "interesse" er, at jeg har fået mit gamle studiejob som korrekturlæser tilbage. Og det indebærer så de ovennævnte ulemper...men heldigvis indebærer det også en ganske pæn timeløn, som så afgjort falder på et meget, meget tørt sted...(min horde af kreditorer vil formentlig være enige) ;o)

2.1.06

2006

Så blev det minsandten 2006. Juleferien har været helt fantastisk med masser af familiehygge, gaver, lækker mad og en superhyggelig nytårsaften!

Og nu er det så januar... Og jeg sidder med den klassiske åh-nej-nu-er-alt-det-sjove-slut-og-hvad-er-det-nu-liiiige-jeg-har-at-se-frem-til-i-det-nye-år-fornemmelse...

Hmm, men jeg håber, at den fornemmelse hurtigt bliver kvalt, og at 2006 bliver et spændende, sjovt og berigende år. Please?:o)