Meretes Verden

Meretes tanker om stort, småt, midlertidigt og evigt...

28.2.06

Foråret er på vej!

Jaaa, i morges hørte jeg for første gang fuglene synge, mens jeg cyklede til skole! Den dejligste lyd i verden - og en forvisning om, at foråret er på vej!! Jaaa!:o)

Og nej, jeg nægter at lade mig påvirke af DMI's trusler om snevejr i de kommende dage. De aner ikke, hvad de snakker om! For foråret er på vej!;o)

24.2.06

Prins Dolph


Nu skal der jo ikke gå ren Dolph i min blog, men det her billede er altså for fantastisk til ikke at dele med andre ;o)

20.2.06

Apropos mit seneste indlæg...





...så har jeg fundet den rette mand til at straffe de tanketomme vælgere!

17.2.06

De fattige klarer sig nok...

Dansk Folkeparti vil skære 600 mio. kroner af ulandsbistanden.

Venstre kalder forslaget interessant. Men de kender jo også rutinen, eftersom de allerede har skåret 1,5 mia. kr. væk.

Alle, som har stemt på regeringen og på DF, burde få tæsk med en kæp...

14.2.06

Al opmærksomhed frabedes

Man skulle tro, at jeg havde haft en annonce med ovenstående tekst i avisen... I hvert fald kunne jeg konstatere, at det ikke var røde roser og Valentinskort, som fyldte min lejlighed, da jeg kom hjem fra skole i dag...

Nå, men i virkeligheden er det jo også bare en tåbelig amerikansk tradition, som tåbelige mennesker har hevet til Danmark for at rive penge ud af lommen på endnu mere tåbelige danskere! (sagde hun - næsten uden at lyde bitter...;o) )

11.2.06

Endelig weekend!

Så blev det endelig weekend! Og den er velfortjent. Det har nemlig været en laaaang uge:

4 lange skoledage
(1 tiltrængt pjækdag)
Alt for mange timers gruppearbejde
5 kolde brusebade (brrrr)
1 morgen med snekaos
og 2 morgener(!), hvor min cykel pludselig var punkteret, og jeg derfor kom alt for sent i skole...

Godt at den uge er slut nu:o) Som eneste formildende omstændighed kan nævnes, at FC København vandt en smuk sejr over Brøndby i går:o)

8.2.06

Stem på Rune...

I dag er det præcis 85 dage siden, at der var kommunalvalg. Det betyder også, at det i dag er nøjagtig 80 dage siden, at valgplakaterne skulle have været fjernet.

Men ingen af de to ting ser ud til at bekymre Rune Engelbreth Larsen fra Minoritetspartiet. Han befinder sig nemlig stadig i en lygtepæl i Århus.

Det er da meget godt gået... Gad vide, om han egentlig ikke vinder prisen for den mest sejlivede valgkamp?

2.2.06

Mellemøstlig retorik ;o)

Da mellemøstlig retorik godt kan virke en smule voldsom, bringer vi her en arabisk-dansk parlør til brug i den fortsatte debat om Muhammed-tegningerne:

»Død over den vantro danske regering og dens gudsbespottende talerør, Muhammedavisen Jyllands-Komposten!« betyder »Vi er altså ikke så glade for de dér tegninger«.

»Knus alle danskeres hoveder, hvorend I finder dem!« betyder »Lad os indgå i en konstruktiv dialog med den danske befolkning«.

Afbrænding af Dannebrogsflag på offentlig gade betyder: »Nå, men så er det jo heller ikke værre. Vi kan vel snakke om tingene!«.

Affyring af stormgeværer, panserværnsraketter, krydsermissiler m.v. mod danske repræsentationer betyder: »Okay, så slipper I med en advarsel denne gang, men lad det ikke gentage sig!«.

(sakset fra politiken.dk)

1.2.06

Fremtidsplaner...




















Tyvstjålet fra Carstens blog;o)