Krydsede fingre...

En af mine kolleger er alvorligt syg af kræft. Hun er kun 25 år. Det sætter mange tanker i gang både hos mig og hos de andre kolleger.

"Vi tænker på hende" og "Vi krydser fingre" er nogle af de sætninger, som er blevet sagt igen og igen. Alt sammen sagt i absolut allerbedste mening. Men når alt kommer til alt: Hvor er det tyndt. For vores tanker og krydsede fingre hjælper hende jo ikke det fjerneste. Ergo kan vi andre reelt set ikke gøre noget, og hun står alene tilbage med sygdommen.

Eller kan vi gøre noget? Ja! Bed, for katten! Bed til ham, som kan give styrke, mod og tro. Og som nogle gange også helbreder. Bed til Gud. Han er den eneste, som er i stand til at gøre andet end at krydse fingre og håbe.

Så blev jeg også blogger!

Det er ikke mere end et par dage siden, at jeg med overbevisning i stemmen sagde, at jeg aldrig ville lave min egen blog... Men nu er jeg her så alligevel...

Og hvorfor er jeg her så? Fordi jeg mener, at jeg har noget at bringe til folket? Fordi mine tanker er så uvurderlige og enestående, at de ikke må gå tabt?

Nja, det er måske lige at overdrive:o) Jeg er her nok egentlig, fordi jeg bare har lyst til at dele mine (mere eller mindre interessante) tanker med andre. Og så må vi jo se, om der er nogle, som gider læse dem... :o)

Men hermed: Velkommen til "Meretes Verden"! :o)